Sløjt billetsalg til forårsbal

Halfest i Astrup hænger lidt i bremsen.

Peter A.G. optræder sammen med SixPack i Astrup i marts.Arkivfoto: Torben Hansen <i>Pressefotograf Torben Hansen</i>

Peter A.G. optræder sammen med SixPack i Astrup i marts.Arkivfoto: Torben Hansen Pressefotograf Torben Hansen

ASTRUP:Optakten til dette års halfest i Astrup-Sønderskov Hallen har været atypisk: Først troede arrangøren, at Stig Rossen skulle optræde, men den aftale gik i vasken.

I stedet hedder løsningen nu SixPack - ikke bare med udvidet blæserbesætning, men også med gæsteoptræden af Peter A.G. Nielsen.

- Det er blevet en god løsning, men vi er kommet lidt sent i gang med det hele, så vi har ikke solgt så mange billetter som vi plejer på nuværende tidspunkt, siger Aksel Morild, der er en af ildsjælene bag de årlige koncerter.

Der er solgt omkring 400 billetter på nuværende tidspunkt til koncerten 16. marts. Der er plads til 758 publikummer.

Aksel Morild vurderer, at man skal op over 500 solgte billetter, før det løber rundt - og det regner han da også med, at man kommer.

Billetterne kan blandt andet købes ved Kwik Spar samt den økologiske købmand i Astrup.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.