Slog beruset ven med flaske så han fik sløret syn

28-årig mand mener han handlede i nødværge og slap uden fastsættelse af straf.

Selv om en 28-årig mand opførte sig meget tålmodigt overfor en provokerende og nu tidligere ven, så endte det med, at den 28-årige slog den 26-årig tidligere ven i hovedet to gange med flaske, så den han fik brud på panden og efterfølgende nedsat syn. Det takserede byretten i Aalborg tirsdag til en voldsdom. Ofret var aggressivt Men dommen blev gjort betinget og uden fastsættelse af straf, fordi ofret havde optrådt aggressivt og provokerende i en halv time op til slagene. Det oplyser anklager Sebastian Søegaard Knop. Den dømte kunne også erkende at have slået, men han sagde, det skete i nødværge. Fik hunden passet og gik på kro Volden fandt sted lørdag aften 26. november i den dømtes lejlighed. Han havde tidligere på dagen sagt ja til at passe den 26-åriges hund, mens han var på kro. Om aftenen sad den 28-årige så hjemme sammen med to venner og spillede computer, da ofret dukkede ret beruset op for at hente sin hund. Ringede til politiet Den 26-årige begyndte at råbe og true og være aggressiv overfor den 28-årige, som i første omgang sad stille og roligt i sin sofa. Han ringede til politiet for at få dem til at komme og fjerne hundeejeren. Men inden politiet nåede frem, havde den 28-årige fået nok og havde rejst sig. Slog med to flasker Han tog en flaske og slog den 26-årige hårdt i hovedet med den. Da ofret ikke faldt omkuld, fik han et nyt hårdt slag med en ny flaske. Derefter ringede den nu dømte mand igen til politiet og efter en ambulance til sit offer.

Forsiden