Hærværk

Slog hul på bagersilo, så mel væltede ud

Usædvanligt hærværk mod Vils Bageri, hvor der udefra blev slået et 10 centimeter stort hul i en melsilo

- Det må være hærværk, siger Lars Villadsen, der her ses i bageriets udsalg i Øster Jølby. Arkivfoto: Bo Lehm

- Det må være hærværk, siger Lars Villadsen, der her ses i bageriets udsalg i Øster Jølby. Arkivfoto: Bo Lehm

VILS:- Idet vi trykker på knappen, der blæser mel ud i karret ved hjælp af en motor, opdager vi, at der er hul et andet sted i siloen. Der sprøjter mel ud over fliserne på fortovet uden for bageriet.

Sådan beskriver bagermester Lars Villadsen en uventet hændelse, da han og hans medarbejdere mødte i Vils Bageri lørdag aften for at tage fat på dagens produktion. Situationen krævede en øjeblikkelig nødløsning.

- Der var slået et hul i melsiloen, som står tæt op ad bygningen ud mod gaden. Vi fik det nødtørftigt repareret ved hjælp af en plade og noget gaffatape, således at vi kunne bruge melpumpen. Det kan holde, indtil vi får siloen repareret. Den montør, der skal udbedre skaden, holder ferie i denne uge, så det bliver tidligst i næste uge, siger Lars Villadsen.

Han har svært ved at se andet, end at lækagen skyldes bevidst hærværk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst