Slukkede sin pc kl. 13

Nogen kalder Ove Jensen stædig. Selv siger han vedholdende

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

THISTED:18 år og nu er det lakket mod enden for Thisted Boligs direktør Ove Jensen.

Han trykkede torsdag hænder med en lang række samarbejdspartnere, som i dagens anledning mødte op på boligselskabets adresse Grydetorv 32 for at sige ham tak for de mange års arbejde for Thisted Bolig med ønsket om et godt liv som pensionist.

Ove Jensen har gennem sit 18-årige virke for Thisted Andelsbolig, som senere ændrede navn til Thisted Bolig, været en direktør med stærke holdninger.

Det nævnte formanden for Thisted Bolig Grethe Andersen i sin tale, hvor hun bemærkede, at TB’s hovedbestyrelse fra tid til andet havde mødt Ove Jensens stædighed.

- Eller rettere vedholdenhed, som du jo ynder at kalde det, sagde Grethe Andersen og tilføjede, at det tidligt stod klart, at Ove Jensen udover at være en god administrator tillige viste sig at have en god næse for godt købmandskab.

- Det var noget vores håndværkere og leverandører kom til at mærke, og vi har i hovedbestyrelsen nogen gange næsten haft helt ondt af de stakler, der kom i kløerne på dig i en forhandling, lød det fra Grethe Andersen.

Rundt om i det nederste kontorlokale stod halvanden meter høje caféborde, og midt i lokalet en buffet med lune og kolde retter.

Ove Jensen bor i Holstebro, og nu får han tid til familien sin hustru Birte, deres to sønner og to svigerdøtre samt fire børnebørn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Flår medalje af Helgstrand: Hest pumpet med medicin aftenen før stævne
Luk