Små grise på biblioteket
Der var masser af små glade grynt, da Brovst Bibliotek for nylig havde besøg af Els Marie og de to canadiske minigrise Bodil og Marianne.
Else Marie fortalte eventyr for børnene, mens grisene lystigt gik rundt i biblioteket og lod sig kæle med.
Det blev også til en samtale med de besøgende børn, om de mon selv spiser grise. Snakken faldt da også på, hvad sådan nogen små nuttede grise selv spiser. Og det var ikke småting, grisene kunne konsumere. Faktisk kunne grisene spise stort set alt, men Else Marie måtte bestemme, hvad de fik at spise, for det er ikke alt der er lige godt for små grisemaver.
Børnene ville blandt andet gerne vide, om Bodil og Marianne kunne spise rosiner, suppe, frikadeller, slikkepinde og om grisene egentlig kunne spise med gaffel.
Afslutningsvis fik børnene lov til at fodre Bodil og Marianne med mælk i sutteflasker - og over middag drog grisene videre til Aabybro Bibliotek. En rigtig og fornøjelig dag for både børn og voksne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.