Små synger sammen med ældre

Små-synger-sammen-dagen markeret på Plejecentret Kornumgaard

De ældre sang med på de kendte sange. Foto: Hans Ravn
Brønderslev 9. september 2016 15:43

BRØNDERSLEV: Små synger sammen er en del af projektet Syngelyst, som Kulturministeriet støtter. Syngelyst har til formål at få børn og unge til at synge mere, synge sammen og forholde sig til sang.

Små synger sammen-dagen er en årlig sangdag for landets dagtilbud. Alle børn i vuggestuer, børnehaver og dagplejer er inviteret til at synge med.

Fire Dagplejere, med 16 børn, fra den private pasning i Brønderslev, valgte at bruge deres formiddag med de ældre fra plejehjemmet Kornumgård.

- Vi havde på forhånd valgt fem sange som vi havde øvet ekstra meget, fortæller Mette Sund, der er én af de private dagplejere. Vi ved, at sang er godt for den sproglige udvikling, og vi ved, at al bevægelse er godt for motorisk udvikling

Sangene havde også fagter med. Så kan de børn med knapt så meget sprog stadig være med.

- Vi opfordrede de ældre til at synge med og det gjorde de. Vi havde valgt at tage to nyere børnesange med. Og de blev godt modtaget. Børnene fik klapsalver og selvfølgelig var vi klar på ekstra nummer, tilføjer Mette Sund.

Til afslutning var der saft og pizzasnegle, og vi aftalte, at vi gerne kommer igen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...