Smagsløg udfordres
Museum frister med marmelade, grød, øl og jødekager
DORF: Se et rådyr blive flået og parteret. Se og hør om ølbrygning og smag på den gyldne drik. Køb velduftende jødekager og hjemmelavet marmelade, smag på gammeldags grød og tag bagefter med på rundvisning på den gamle møllegård.
Det og meget mere kan gæster på Dorf Møllegård opleve til Kulinariske oplevelser på den gamle møllegård søndag 27. juli klokken 11 til 16.
Denne dag bugner stedet af gammeldags mad og drikke, som det i århundreder er blevet lavet på landet i Danmark.
Da møllegården også er et jagt – og skovbrugsmuseum, kan publikum forkæle deres smagsløg med smagsprøver af rådyr. Samme dag slår museet også dørene op for helt nye og flotte informationsbannere i jagt – og skovbrugsudstillingen.
Klokken 13 og 15 er der rundvisning om historisk mad. Klokken 14 er der rundvisning i vandmøllen, og klokken 14 er der ligeledes dukketeater for børn. Klokken 14.30 kan man se et rådyr blive flået og parteret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.