Vester Hornum

Smed grill gennem vindue

Mand og kvinde anholdt for trusler og indtrængen på ejendom i Vester Hornum

Arkivfoto
Arkivfoto Michael Koch

VESTER HORNUM: En 38-årig mand og en 30-årig kvinde måtte overnatte i detentionen hos Nordjyllands Politi i Aalborg, efter at de havde forsøgt at trænge ind i huset hos en mand i Vester Hornum natten til lørdag.

Politiet fik anmeldelsen om de påtrængende gæster af en beboer på Hovedgaden i Vester Hornum, hvor de to personer ville ind til husets mandlige beboer, som de også truede med en brødkniv for at komme ind.

- Da han nægtede at lukke dem ind, fandt de en havegrill, som de kylede gennem et vindue og på den måde trængte de så ind. Manden fik dog tilkaldt os, og vi kunne anholde den 38-årige mand og den 30-årige kvinde, som har overnattet herinde, fortæller vagtchef Bruno Brix, Nordjyllands Politi.

Uoverensstemmelser

Han kan ikke give nogen forklaring på den aparte måde at komme ind i et hus på. De to bliver afhørt lørdag formiddag og så bliver de løsladt med sigtelser for såkaldt husfredsforstyrrelse og for at have truet med brødkniven.

Politiet betegner manden som en god bekendt, der dog ikke plejer at være voldelig. De venter ikke at han vender tilbage til Vester Hornum.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden