Lokalpolitik

Smidt ud af Venstre for at være uenig med partiet

Lis Iversen kritiserede Venstres borgmester og klagede over frisør. Så fik et flertal i bestyrelsen i Venstre, Skagen, nok, og bad hende finde et andet parti.


Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:27

Et flertal i Venstre i Skagen besluttede i efteråret at ekskludere et medlem af partiet. Lis Iversen, der var suppleant til bestyrelsen og som stillede op til kommunal- og regionsrådsvalg, b lev bedt om at finde sig et andet parti. Det fortalte formanden for Venstre, Jens Fink Petersen, i Skagen i sin beretning. Det var tre konkrete episoder, der fik bestyrelsen til at ekskludere Lis Iversen: Kritik af partiets borgmester i NORDJYSKE, at hun var imod partiets holdning til Nationalpark på Skagen Odde og at hun klagede over en frisørsalon i Skagen. - Vi diskuterede Lis' fremfærd på et bestyrelsesmøde og gik så vidt, at vi besluttede at ekskludere hende af bestyrelse og af vælgerforeningen, forklarer Jens Fink Petersen til NORDJYSKE. Det var dog ikke en enig bestyrelse, der tog den drastiske beslutning. Eksklusionen blev vedtaget med 2/3 flertal. Lis Iversen var inviteret til at tale sin sag, men mødte ikke op. Jens Fink Petersen forklarer. at man fandt det upassende for et medlem af Venstre, at kritisere Lars Møller i avisen. - Lidt nedladende sagde Lis Møller, at vores borgmester Lars Møller bevidst syltede Skagen for at forfordele sin tidligere hjemkommune Sæby, uddyber Jens Fink Petersen. Sagen om frisørsalonen Capelli på Iver Christensensvej var endnu et punkt, hvor Lis Iversen gik imod bestyrelsen i Skagen. Hun klagede som nabo over, at frisørsalonen ikke overholdt loven. Capelli ligger i et villakvarter, hvor kommunen ikke tillader erhverv i det omfang, som salonen havde udviklet sig til.. Lis Iversens klage førte tidligere i år til, at et flertal i plan- og miljøudvalget besluttede, at indehaveren Connie Frandsen skulle fyre sit personale. Eller flytte salonen. Det ville Connie Frandsen ikke. Byrådsmedlem Pia Karlsen (V) fra Skagen indbragte sagen for byrådet, og frisørsagen endte med, at Capelli fik dispensation. I sagen om nationalparken var Venstre i Skagen imod, mens Lis Iversen og hendes partifælle i Frederikshavn, formanden for plan og miljøudvalget John Christensen, var for nationalparkprojektet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden