Smittetal sætter på ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde
Mens smittetallet endnu engang stiger, er der kun mindre stigninger i antallet af indlagte med covid-19.
Endnu engang er der registreret rekordmange coronatilfælde.
Der er registreret yderligere 38.759 smittetilfælde, viser onsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).
Den hidtidige rekord blev sat tirsdag, da der var 33.493 tilfælde.
De smittede er fundet i 224.485 PCR-prøver, hvilket betyder, at 17,27 procent af dem har været positive.
Mere end hver sjette foretagne prøve har altså været positiv, hvilket flugter med niveauet de seneste par dage.
Det samlede antal indlagte med covid-19 på de danske hospitaler stiger med 11 til i alt 821 personer.
Det dækker både over personer, der er indlagt på grund af covid-19, og dem, der er indlagte med andre ting, men har corona.
Yderligere 16 personer, der inden for 30 dage er testet positiv for covid-19, er afgået ved døden.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.