Sneboldkamp endte i vold
En 16-årig dreng fik banket sit hoved ind i en mur, da en snebold ramte en rude ved Roskilde
ROSKILDE: En vildfaren snebold endte tirsdag som en voldssag, hvor en 32-årig mand fra Roskilde nu er sigtet. Det skriver eb.dk.
Fire drenge havde ved middagstid gang i en sneboldkamp ved Roskilde, da en af drengene ved et uheld ramte en rude i den 32-åriges lejlighed. Ruden forblev intakt, men manden bevægede sig alligevel ud i sneen, hvor han greb fat i en 16-årig dreng, der havde deltaget i sneboldkampen. Manden bankede drengens hoved to gange ind i en mur, og drengen fik en hævelse og rødmen i en del af ansigtet.
Efter episoden fik drengene hurtigt ringet til politiet, der kunne anholde den 32-årige, som blev sigtet for vold mod den 16-årige. Den 32-årige mand vil senere blive indkaldt til et retsmøde i sagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til eb.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.