Als

Snoren klippet til solvarmeanlæg

Solen kan bidrage med cirka 20 procent af varmeforbruget i Als

Nogle af de mange gæster ved indvielsen. Yderst til venstre tidligere varmemester Poul Davidsen, der fortsat kommer på varmecentralen i Als, men nu kun for at få en snak og en kop kaffe. ?Foto: Ejlif Rasmussen
Nogle af de mange gæster ved indvielsen. Yderst til venstre tidligere varmemester Poul Davidsen, der fortsat kommer på varmecentralen i Als, men nu kun for at få en snak og en kop kaffe. ?Foto: Ejlif Rasmussen Ejlif Rasmussen

ALS: Det nye solvarmeanlæg i Als, som har været i funktion siden 29. marts, har allerede produceret varme, der svarer til 22-23 husstandes årlige forbrug.

Det oplyste formand for Als Fjernvarmeværk, Lasse Larsen, ved den officielle indvielse af det store solvarmeanlæg, der er opstillet vest for varmecentralen i Als.

Ud over indvielsen af solvarmeanlægget bød dagen også på et par jubilæer. Det er nemlig i år 30 år siden, halmfyret i Als blev taget i brug, og lidt forsinket blev det ved samme lejlighed markeret, at det i fjor var 50 år siden, Als fik fjernvarme.

- Vi regner med, at solen i fremtiden vil kunne bidrage med ca. 20 procent af varmeforbruget i Als, siger Lasse Larsen.

Op til indvielsen er det udelukkende solen, der har stået for varmeproduktionen i Als, og hvis alt går vel, ventes det nye solvarmeanlæg at kunne levere energi til landsbyen i mindst 30 år endnu.

Formand Lasse Larsen stod for den officielle indvielse: Et enkelt klip med saksen, og så faldt båndet ind til solvarmeanlæggets teknikrum ellers til jorden.

En rullende pølsevogn, som Als Spejderne bemandede, sørgede for, at de mange gæster ved indvielsen kunne forsyne sig med fast og flydende føde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden