Snuppet med amfetamin i elevator
37-årig fik fængselsstraf for besiddelse af 618 gram amfetamin
AALBORG: Dommen lød på et år og tre måneders ubetinget fængsel, da hammeren onsdag faldt i en tilståelsessag mod en 37-årig mand fra Aalborg.
Manden blev i juli måned pågrebet med 613 gram amfetamin i en elevator.
- Han havde gravet det ned udenfor ejendommen, han boede i, og derfor blev han bekymret, da gravemaskiner begyndte at grave udenfor. Han gik derfor ud og fjernede det, men i mellemtiden havde politiet fået et tip omkring mandens noget mistænkelige adfærd, og da de ankom til at adressen, forsøgte den 37-årige at forlade stedet med stofferne i en rygsæk, men blev pågrebet i ejendommens elevator, fortæller anklager Camilla Donslund.
De 618 gram amfetamin blev konfiskeret. Ved salg kunne stofferne have indbragt et par hundredetusinde kroner.