Frederikshavn

Socialdemokraterne tog SF’s udvalg...

Anders Brandt Sørensen afløser Christina Lykke Eriksen (SF) som formand for børne- og ungdomsudvalget

Anders Brandt Sørensen (S) og Christina Lykke Eriksen (SF) på valgaftenen. Som ny formand for B&U skal Anders Brandt forsøge at reparere Socialdemokraternes anstrengte forhold til skolelærerne.               Foto: Kim Dahl Hansen
Anders Brandt Sørensen (S) og Christina Lykke Eriksen (SF) på valgaftenen. Som ny formand for B&U skal Anders Brandt forsøge at reparere Socialdemokraternes anstrengte forhold til skolelærerne. Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN: Socialdemokraten Anders Brandt Sørensen overtager formandsposten i børne- og ungdomsudvalget (B&U), som nærmest har været "SF's udvalg" de seneste to årtier. Først med Paul Rode Andersen og senest med Christina Lykke Eriksen for bordenden.

Christina Lykke Eriksen havde gerne fortsat som B&U-formand, men efter Socialdemokraternes jordskredssejr var der ikke frit valg i skolebussen, da formandsposterne skulle fordeles. I stedet bliver Christina Lykke Eriksen formand for Sundhedsudvalget, hvor hun afløser Venstres Anders Broholm.

Helt nyt udvalg

- Sådan er vilkårene, når ét parti får så stor magt. Jeg har kæmpet for B&U i en svær periode med hård økonomi og besparelser og havde gerne været med til at høste frugterne, så det er lidt frustrerende, siger Christina Lykke. Hun bevarer dog en plads i B&U. I øvrigt som den eneste fra det nuværende udvalg, der fortsætter.

De øvrige medlemmer af det nye B&U bliver socialdemokraterne Helle Mortensen, Almina Nikontovic, Erik Kyed Trolle og Irene Hjortshøj samt Venstres Asger Mortensen.

- Jeg lover, at gøre mit for fortsat at præge arbejdet i B&U, selv om det bliver i sundhedsudvalget jeg kommer til at lægge flest kræfter, siger Christina Lykke.

Folkeskolen skal løftes

Anders Brandt Sørensen (S) siger farvel til plan- og miljøudvalget, som får Venstres Mette Hardam som formand, og Anders Brandt glæder sig til at arbejde med skole- og pasningsområdet.

- Vi skal løfte folkeskolen og have glæden tilbage i skolen, også i de ældste klasser. Det har vi bredt forpligtet os til under valgkampen, og det bliver en spændende opgave, selv om der ikke gives nogen garanti, siger Anders Brandt Sørensen. Der selv har to drenge i skolealderen på 9 og 11 år.

Kritikken af "Bæredygtigt Børneområde", der er navnet på den store strukturreform af hele børneområdet, har været hård, og køen til de private skoler er bare vokset, men Anders Brandt Sørensen holder fast i, at den kommunale folkeskole skal gå forrest med fællesskabsorienterede løsninger.

- Vi kommer aldrig i mål og vil hele tiden kunne gøre det endnu bedre, siger Anders Brandt Sørensen.

Han siger farvel til et plan- og miljøudvalg, der efterlader flere hængepartier til det nye udvalg, blandt andet en decideret balladesag om støj i Skagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden