Søskende flygtede til Brønderslev: - Vi vil bidrage

I juni flygtede søskendeparret Liudmyla og Dmytro fra deres hjem i det sydlige Ukraine. Livet som krigsflygtninge i en dansk provinsby er ved at blive hverdag, men de har ét brændende ønske for tilværelsen i Danmark

23-årige Liudmyla fra Odessa fortæller om livet i Danmark. <i>Foto: Henrik Bo</i>

23-årige Liudmyla fra Odessa fortæller om livet i Danmark. Foto: Henrik Bo

BRØNDERSLEV:24. august er, nærmest tragikomisk, både Ukraines uafhængighedsdag og halvårsdagen for den russiske invasion af landet. I Danmark er de gule bjælker falmet, og prisstigninger, ukrainske flag i gaderne og militæranalytikere i TV-avisen er blevet hverdag for danskerne. Men hvad med de mennesker, der er flygtet fra familie og hjem, og nu skal forsøge at skabe en ny tilværelse i et fremmed land?

- Jeg er mere komfortabel nu, end da vi først kom hertil, for jeg forstår bedre livet her nu. Vi ankom i studentersæsonen, og de kørte rundt i gaderne i de her store lastbiler og drak og festede. Det var meget anderledes. Og så sorterer man sit skrald i Danmark, det synes jeg var svært i starten, men vi lærer det.

Søskendeparret Liudmyla, 23, og Dmytro, 17, bor på et midlertidigt opholdscenter i bygningerne, der engang rummede Dronninglund Sygehus. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Søskendeparret Liudmyla, 23, og Dmytro, 17, bor på et midlertidigt opholdscenter i bygningerne, der engang rummede Dronninglund Sygehus. Foto: Henrik Bo

Sådan fortæller 23-årige Liudmyla, der sammen med sin 17-årige bror, Dmytro, forlod sit hjem i Odessa omkring 20. juni. Liudmyla ønsker ikke deres efternavn delt, af hensyn til familien i Ukraine.

De to søskende var heldige. Havde de ventet blot nogle få uger mere, kunne de være blevet fanget i de voldsomme bombardementer af Odessa, som startede i slutningen af juli.

En ven af familien hjalp dem til Danmark, hvor de er flyttet ind på et midlertidigt opholdscenter i Brønderslev Kommune, mens deres mor indtil videre har måttet blive tilbage i Odessa.

- Selvfølgelig savner jeg min mor, men det er til at holde ud for mig. Jeg tror, at min bror savner hende mere. Han har et tættere bånd med hende, fortæller Liudmyla.

En del af Liudmyla og Dmytros nye hverdag er de ugentlige møder i Grønningen Aktivitetscenter i Brønderslev, som er arrangeret af Røde Kors og har til formål at hjælpe de ukrainske flygtninge med at falde til i Danmark.

Antallet af deltagere svinger fra alt mellem 20 og 70 til de ugentlige Røde Kors-møder. Børnene leger, mens de voksne udveksler informationer og læring. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Antallet af deltagere svinger fra alt mellem 20 og 70 til de ugentlige Røde Kors-møder. Børnene leger, mens de voksne udveksler informationer og læring. Foto: Henrik Bo

Gruppen består hovedsageligt af kvinder og børn, med enkelte mænd under 18 eller over 60 iblandt. Et par af de unge kvinder er dygtige til engelsk, men i aldersgruppen 40+ er det sparsomt med de engelske gloser. Derfor er kommunikationen i gruppen også hjulpet godt på vej af fagter og improvisation, lejlighedsvis med hjælp fra herboende ukrainske tolke.

Møderne bruges ofte på ture ud af huset til forskellige lokale seværdigheder såsom Løkken Strand, Nordsøen Oceanarium og Aalborg Zoo. Nogle gange bruges møderne på at se videoer om, hvordan det danske samfund er indrettet på forskellige områder.

Et resultat af nogle af de kreative sysler hos børnene i Røde Kors-gruppen. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Et resultat af nogle af de kreative sysler hos børnene i Røde Kors-gruppen. Foto: Henrik Bo

Der har også været besøg fra jobcentret, med mulighed for at stille spørgsmål til en sagsbehandler via en tolk. Selvom de fleste af de ukrainske flygtninge kun har et sparsomt ordforråd på dansk, så har ordet "jobcenter" indprentet sig hos mange som noget, der er vigtigt. De har nemlig et stort ønske:

- Vi vil gerne have vores papirer i orden, så vi kan komme til at arbejde, og min bror kan begynde i skole igen. Vi vil gerne bidrage til det land, vi er i, og vi vil ikke være en byrde for jer, forklarer Liudmyla, som er en af de ukrainere i gruppen i Brønderslev, der er stærkest til engelsk.

Liudmyla og Dmytro bor sammen med andre ukrainske flygtninge i Brønderslev Kommune i lokalerne, der før husede Dronninglund Sygehus. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Liudmyla og Dmytro bor sammen med andre ukrainske flygtninge i Brønderslev Kommune i lokalerne, der før husede Dronninglund Sygehus. Foto: Henrik Bo

Hun har en kandidatgrad i marketing fra et universitet i Odessa, men kan i øjeblikket ikke arbejde i Danmark. Først og fremmest handler det om, at der endnu ikke er "styr på papirerne", som Liudmyla selv formulerer det, men også på grund af den sproglige barriere. Udover sproget føler Liudmyla sig dog ikke totalt fremmed i Danmark:

- Det er ikke så meget anderledes end livet i Ukraine før krigen. Selvfølgelig er der nogle ting, men de ting der er anderledes, er efter min mening positive. For eksempel er her bedre rettigheder for LGBT-personer. Jeg kunne godt se mig selv blive her, hvis jeg kan få et arbejde, og min lillebror kan få lov at studere.

Udsigten til varigt ophold og beskæftigelse er forskellig fra person til person. Mange af dem, der som Liudmyla og Dmytro først er kommet til landet i løbet af sommeren, venter fortsat på deres opholdstilladelse.

Det tegner dog lovende for de to søskende, at strømmen af ukrainske flygtninge synes at aftage, og at nogle endda vælger at rejse tilbage til Ukraine, for det betyder skub i processen hos Udlændingestyrelsen i forhold til at behandle asylansøgninger.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden