Hans far lærte ham at være en mand, men da uheldet indtraf, var der én ting, Emil ikke havde lært

Et vådt tæppe af nattens regnvejrsrester har lagt sig over den stille novembermorgen. 

Over Jernbanebroen slentrer 26-årige Emil Vamberg Delfs hjem mod kollektivet over for Nordkraft stadig varm af kaffen, han lige har drukket med sin kæreste. 

Hans blik glider over den kolde Limfjord, der får ham til at tænke på sin far og deres mange sejlture. 

Det er søndag, og traditionen tro skal de senere vende den forgangne uge over telefonen.

Men han når blot at træde ind i herskabslejligheden, han deler med fem andre, da han bliver ringet op. Det er hans mor.  

- Er du hjemme? Må jeg komme op?

Hun er i bilen og allerede kørt fra Aarhus, hvor Emil har tilbragt de fleste år af sit liv. 

I det hun kommer ind ad døren, står det klart for ham, at hun bringer dårlige nyheder.