Sømmebrød og dans i Vesløs

Atlanta præsenterede sidste fredag ny CD på Vesløs Kro

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

VESLØS:Der var masser af både dans og god mad på Vesløs Kro sidste fredag, da danseorkestret Atlanta præsenterede sin nye CD, der meget passende hedder netop ”Vesløs Kro”.

Med omkring 80 gæster til spisning og efterfølgende dans, var der fyldt godt op i den gamle kro.

- Vi fik et helt chok over at se så mange mennesker. Og så bare på grund af sådan et par gamle fjolser som os, fortæller en lattermild og stadig overvældet John Nørgaard.

Han står sammen med sin hustru Susanne bag Atlanta, der spillede op til dans hele aftenen kun afbrudt af to pauser. Her kunne folk så til gengæld nyde et stykke højtbelagt smørrebrød. Nogen fik vist også mere end en.

- Der var lige et par stykker tilbage til os, da vi var færdige med at spille. Ellers var der totalt udsolgt af smørrebrød, siger John Nørgaard.

Atlanta har solgt alle 100 eksemplarer, der var trykt af den nye CD. Derfor er der nu bestilt 100 ekstra eksemplarer.

- Det var så chok nummer to. Og så siger de, at man ikke kan sælge CDer i dag, griner John Nørgaard og fortæller, at næsten samtlige ekstra eksemplarer er solgt på forhånd.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.