Søndagens fem afgange aflyst
Ruten Frederikshavn-Göteborg og retur har aflyst afgange som følge af Stena Jutlandicas kollision med tankskib
Opdateret kl. 14:04
FREDERIKSHAVN: Fem afgange med Stena *Lines færger fra Frederikshavn til Göteborg er som følge af Stena Jutlandicas kollision med et tankskib natten til søndag aflyst.
Det oplyser Stena Line på sin hjemmeside.
Dagens to første afgange klokken 4.15 fra Sverige og klokken 8.15 fra Frederikshavn blev aflyst straks, og nu er yderligere tre programsatte afgange med STena Jutlandica aflyst. Det drejer sig om afgangene 12.15 og 20.30 fra Göteborg, ligesom afgangen 16.20 fra Frederikshavn også er blevet aflyst.
Stena Jutlandica fik et stort hul i skroget i forbindelse med kollisionen med et tankskib ud for øen Vinga ved indsejlingen til den svenske skærgård ved Göteborg.
Personer, der har booket en tur på ”Stena Jutlandia”, vil blive ombooket til en tur med enten ”Stena Danica” eller ”Stena Nautica”, som sejler på ruten mellem Varberg og Grenaa, oplyser rederiet.
Ifølge Stena Lines hjemmeside er der plads til 1500 passagerer på Stena Jutlandica..
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.