Biblioteker

Søren Kierkegaard - når han er bedst og værst

Foredrag om Kierkegaard på Frederikshavn Bibliotek den 14. maj

Joakim Garff fortæller om Søren Kierkegaard. Privatfoto
Joakim Garff fortæller om Søren Kierkegaard. Privatfoto

Den 5. maj 2013 var det 200 år siden, Søren Kierkegaard kom til verden. Det skal naturligvis fejres.

Tirsdag den 14. maj kl. 19.30 kan man møde Joakim Garff med et foredrag om Søren Kierkegaard på Frederikshavn Bibliotek.

I april udkom på Kristelig Dagblads Forlag en ny bog om fødselaren – ”Søren Kierkegaard, når han er bedst – og værst”.

En række forfattere, forskere og formidlere var blevet inviteret til at skrive om netop det bedste og det værste hos Kierkegaard.

Bogens mere end 30 bidrag – skrevet af bl.a. Benny Andersen, Niels Birger Wamberg, Sørine Gotfredsen, Johannes Møllehave, Suzanne Brøgger og Joakim Garff – er båret af skribenternes personlige engagement og livslange forhold til Kierkegaard. Idéen med bogen er at bringe filosoffen ud til menigmand, der som bekendt var Kierkegaards ideale læser.

Joakim Garff er Kierkegaard-forsker og forfatter til den populære Kierkegaard-biografi SAK. Foredraget vil forme sig som en biografisk introduktion til Kierkegaards forfatterskab, der kan læses som en forunderlig dannelsesrejse mod sand subjektivitet.

Efter foredraget står det enhver frit for at spørge om alt fra det absolutte paradoks til farven på Kierkegaards foretrukne paraply.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden