Søsportscentret får et halvt år
En arbejdsgruppe får frem til juli til at undersøge om projektet er levedygtigt eller ej
NYKØBING: Stemningen var altovervejende positiv, da omkring 20 foreningsfolk, embedsmænd og politikere torsdag aften mødtes for at drøfte genoplivningen af ideen om et søsportscenter ved lystbådehavnen i Nykøbing.
- Det var et rigtig godt møde. Alle var positive - og dog sidder der nogen, som har arbejdet på det her i ti år, og som har oplevet at bruge en masse kræfter på noget, som alligevel ikke blev. Det er klart, at de lægger stor vægt på, at der ikke skal ske det samme een gang til, siger kørelærer Keld Kortegaard. Han er medlem af Morsø Sejlklub og Marina og står sammen med den pensionerede tømrermester Gunnar Damkjær bag genoplivningsforsøget.
Planen om et søsportscenter, der skulle samle de vandbårne foreningsaktiviteter i et fælles foreningshus blev oprindeligt lanceret i 2008 - og kuldsejlede endeligt med Bodilsen Totalbygs konkurs i foråret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.