EMNER

Søstre på spor af sundhed

En skovtur i frisk tempo er en mental og fysisk opladning, som er det hele værd

Sundhedssporet i Vester Vandet Plantage er en af de faste ruter på Birgitte Søe Hansen og Tove Søe Kristensens program. For her sidder tabeller, der gør det muligt at finde frem sit kondital og dermed følge med i, hvordan indsatsen på skovstierne belønnes positivt. Foto: Peter Mørk
Sundhedssporet i Vester Vandet Plantage er en af de faste ruter på Birgitte Søe Hansen og Tove Søe Kristensens program. For her sidder tabeller, der gør det muligt at finde frem sit kondital og dermed følge med i, hvordan indsatsen på skovstierne belønnes positivt. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

VANDET PLANTAGE: På en grå morgen i januar kan der findes mange gode grunde til at droppe en frisk tur på sundhedssporet i Vandet Plantage. Specielt når det også begynder at sne.

Men for søstrene Birgitte Søe Hansen (46) og Tove Søe Kristensen (50) er der omvendt masser af gode grunde til at komme i skoven - uanset vejr og årstid. Faktisk snører de løbeskoene tre gange om ugen til fordel for en rask løbetur som deres middel til at styrke både krop, knogler og humør.

- Turene blevet et frikvarter i skoven - og også et bedre alternativ end en skovtur med kaffe og småkager, siger Birgitte Søe Larsen.

Søstrene er nu på tredje år løbemakkere, træningspartnere og så har de hver især turen i skoven som en rigtig god anledning til at vende stort og små med hinanden. For der er god mulighed for at tale sammen på turen, også selv om nogle sætninger kan blive rigtig lange målt i meter. For i takt med at både puls og vejrtrækning presses, kan det være svært at finde luft til at fuldføre en hel sætning på en gang.

- Men vi altid kommet meget mere fornuftige ud af skoven end vi løb ind, fordi vi har fået vendt en masse ting på turen, fortæller de to efter ugens første løbetur.

Birgitte og Tove har været rundt på det 2,2 kilometer lange sundhedsspor i Vester Vandet Plantage. Det bruger de ind imellem som alternativ til deres andre faste ruter, blandt andet i Tved Plantage. Også fordi der i sporets start- og målområde er et skema, hvor finder sit BMI (Body Mass Index) og i et andet skema bruge det til at finde sit kondital ud fra præstationerne på ruten.

Selv om de ikke træner for at slå rekorder, er det alligevel rart at se en positiv effekt af løberiet, siger de og tilføjer, at skoven for dem er det ideelle træningssted.

- For mig at se er det dødsygt at løbe på et løbebånd. Nu er det tredje vinter, vi er i gang. Og vi kan lide at komme ud. Det kan være træls, hvis det står ned i stænger, men er du først af sted, mærker du det egentlig ikke, siger Tove Søe Kristensen, som har en særlig grund til at holde træningen ved lige.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden