Solen skal lette varmeregningen

VSVK klar med nyt supplement til den dyre naturgas.

Beregninger foretaget af rådgivningsfirmaet Rambøll A/S har vist, at et solfangeranlæg kan give forbrugerne ved Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk en gennemsnitlig årlig besparelse på 3500 kroner. Arkivfoto

Beregninger foretaget af rådgivningsfirmaet Rambøll A/S har vist, at et solfangeranlæg kan give forbrugerne ved Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk en gennemsnitlig årlig besparelse på 3500 kroner. Arkivfoto

Bestyrelsen for Nordjyllands dyreste barmarksværk, Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, er klar med et nyt spareinitiativ: Et solfangeranlæg, der i givet fald vil kunne begynde at lette varmeregningen i 2013. Beregninger har vist, at det vil give en gennemsnitsforbruger med en årlig varmeregning på 35000 en besparelse på cirka 10 procent. - De beregninger er fra efteråret. Og efter at der er meldt nye kæmpe energiafgifter ud, er solvarmen ikke blevet mindre attraktiv, bemærker bestyrelsesformand Niels Jørgen Godskesen. Solfangeranlægget skal etableres lige ved siden af værket, og bestyrelsen har på forhånd sikret sig, at den landmand, der ejer de tilstødende arealer, er villig til at sælge. Totalt set vil projektet kræve en investering på 12 millioner kroner. Det kræver et lån med kommunegaranti. - Og vi har på vandrørene hørt, at kommunen stiller sig velvilligt, siger Niels Jørgen Godskesen. Han håber, at de hårdtprøvede forbrugere vil tage godt imod initiativet, men han har ingen fornemmelse af, om de faktisk vil gøre det. Bestyrelsen har indkaldt til informationsmøde 8. februar i Veddum Sal og forventer at få et fingerpeg til den tid.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.