Thisted

Solgte tankstationer lige inden konkurs

- Svankjær Olie kører videre i et nyt selskab og her er jeg ansat, fortæller Poul Sørensen, tidligere ejer af Svankjær Olie

En halv snes ”Lavpris” tankstationer og en lille håndfuld vaskehaller solgte Poul Sørensen lige inden, han blev erklæret personlig konkurs. Foto: Carsten Hougaard
En halv snes ”Lavpris” tankstationer og en lille håndfuld vaskehaller solgte Poul Sørensen lige inden, han blev erklæret personlig konkurs. Foto: Carsten Hougaard

Opdateret kl. 21:46

THISTED: Poul Sørensen, tidligere ejer af Svankjær Olie, er blevet erklæret personlig konkurs i skifteretten i Thisted. Men det har indtil videre ikke fået noget betydning for den halve snes ”Lavpris” tankstationer og en lille håndfuld vaskehaller, som han ejede. De kører videre. Poul Sørensen solgte nemlig det hele til Svankjær Olie Aps lige inden, han blev erklæret konkurs.

- Det er kun mig personligt, der er konkurs. Svankjær Olie kører videre i et nyt selskab. Og her er jeg blevet ansat, siger Poul Sørensen.

Også andre ejendomme, som han var involveret i, er tilsyneladende uberørt af konkursen.

- Jeg har solgt det hele. Jeg ejer kun mit gode humør, siger Poul Sørensen.

Ifølge selskabsregisteret er det Poul Sørensens hustru, der er direktør i anpartsselskabet, der har overtaget Svankjær Olie.

Advokat Jacob Smidt Madsen fra advokatfirmaet Accura i København, der er kurator i boet, ønsker ikke at kommentere sagen på nuværende tidspunkt

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden