Trafikuheld

Solouheld: Nordjysk bilist blev fundet på mark

Mand meldes uden for livsfare efter uheld, hvor hans bil trillede rundt på mark

Arkivfoto: Michael Koch
Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret kl. 17:48

DYBVAD: Lørdag klokken 6.41 blev der slået alarm, da en person opdagede en bil på en mark ved Dybvad i Vendsyssel.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup fortæller, at der var tale om et solouheld på Krogsdamvej, hvor en bilist havde mistet herredømmet over sin bil.

Bilen fortsatte ud på en mark og trillede rundt flere gange.

Bilisten - en 35-årig mand fra Jammerbugt Kommune - blev fundet svært tilskadekommen ved siden af bilen.

- Han blev indbragt som traumepatient, men han meldes uden for livsfare og er kontaktbar, fortalte Karsten Højrup ved ni-tiden lørdag.

På anmeldelsestidspunktet var det uvist, om der havde været andre personer i bilen. Derfor blev der foretaget en eftersøgning i området med hundepatruljer. Det blev dog fastslået, at den 35-årige var alene i bilen.

Senere lørdag fik politiet den forklaring, at højre hjulpar kom ud i rabatten, og at det fik manden til at miste herredømmet over bilen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden