Solouheld på motorvej
Færdselsuheld mellem Hjørring og Vraa
Opdateret kl. 13:02
HJØRRING: En bilist mistede mandag klokken cirka 12.20 herredømmet over sin bil på motorvej E39, men kunne selv komme ud af bilen efter uheldet.
- Der er ikke sket noget alvorligt, siger vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi.
Uheldet skete i sydgående spor på E39 mellem Hjørring og Vraa, og der var delvist ryddet op efter solouheldet kort før klokken 13, hvor bilen var placeret i nødsporet, indtil den blev afhentet.