Solvang gjort forårsklar
For andet år i træk har personale, beboere og pårørende på Plejecenter Solvang i Aars været samlet til "arbejdsdag".
Sidste år blev haven renoveret, og der blev plantet nyt i alle kummer i gårdhaven. I år bestod arbejdsopgaverne bl. a. i at rengøre terrasser og fliser, klippe lavendler og efeu, tilplante altankasser, stikke kanter omkring frugttræer og klargøre petanquebanen. De tilmeldte mødte til morgenkaffe og rundstykker kl. 9,30 og gik derefter til de forskellige arbejdsopgaver med et fantastisk engagement. Nogle beboere deltog aktivt i arbejdet, mens andre kiggede på og/eller bidrog med gode råd. Som tak blev hjælperne efterfølgende beværtet med pølser og brød - og kunne sammen nyde det flotte resultat af den fælles arbejdsindsats.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.