EMNER

Sommerhuse i fare ved klitbrand

Sommerhusejere gik selv i gang med at slukke ild

Arkivfoto: Henrik Bo
Arkivfoto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo

Opdateret 19. april 2017 kl. 10:12

GRØNHØJ: Nordjyllands Beredskab i Jammerbugt hastede til Grønhøj tirsdag sidst på eftermiddagen, hvor der var opstået ildebrand i et klitområde.

- Det var i et sommerhusområde ved Nellysvej 300-400 meter fra stranden, fortæller indsatsleder Niels Nygaard.

Han fortæller, at der ikke blev taget nogen chancer, da der kom melding om, at ilden bredte sig og var tæt på nogle sommerhuse. Der blev tilkaldt assistance fra Løkken, som altså hjalp kollegerne fra Pandrup med slukningsarbejdet. Og så var sommerhusejerne også selv i gang.

- Nogle af beboerne havde selv gang i noget slukning, og det hjalp. Så det er meget godt gået, siger Niels Nygaard. Ved 18.30-tiden var der styr på ilden, og beredskabet var godt i gang med efterslukningen. Ingen sommerhuse havde taget skade.

Niels Nygaard vurderer, at omkring halvanden hektar klitområde blev brændt af.

Politikommissær Søren Bach fra Lokalpoliti i Hjørring oplyser, at en 46-årig mand fra Frederiksberg sigtes for overtrædelse af beredskabslovgivningen. Han havde tømt noget aske ud i klitterne, hvilket var årsag til branden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden