Nørlev

Sommerhusejer vil have erstatningsgrund

Sommerhusejer kæmper videre for kystsikring til trods for at huset er skyllet bort

Foto Claus Søndberg
Foto Claus Søndberg

Opdateret 08. februar 2016 kl. 06:25

NØRLEV: Selvom kampen for at redde sommerhuset er slut, så fortsætter Christian Hartmann kampen mod myndighederne.

- Jeg vil have, myndighederne tager et medansvar for, at mit hus nu er væk. Jeg er af kystdirektoratet blevet nægtet at beskytte mit hus mod havet, og står nu kun tilbage med en gæld, siger han.

Christian Hartmann er én af de tre sommerhusejere, som siden søndag har mistet deres sommerhuse til havet. Den nu tidligere sommerhusejer undersøger nu muligheden for via rettens vejs at få erstatning. Samtidig har han taget initiativ til at samle dem, der har mistet deres hus og dem, der står til at miste deres huse, for arbejde på at få tildelt erstatningsgrunde.

- Der ligger nogle landbrugsgrunde bagved sommerhusområdet i Nørlev, som vi gerne vil have tildelt som erstatningsgrunde. Vi skal nok betale for dem 15.000 eller 25.000 kr. for dem mod de 600.000 kr. som en byggemodnet sommerhusgrund koster, siger Christian Hartmann.

Men hos Hjørring Kommune afviser formanden for teknik- og miljø, Ole Ørnbøl (S) forslaget.

- Vi hverken vil eller kan bytte grunde. Vi har som kommune ikke råd til at sælge en masse grunde til nedsat pris, det vil også være at forskelsbehandle sommerhuskøbere, og så er det i øvrigt heller ikke lovligt ifølge planloven, siger formanden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden