Nørlev

Sommerhusejere klager over Stormrådet

Rådet vil ikke hjælpe sommerhusejerne, selv om storm tog 10 meter af kysten

Foto: Bente Poder
Foto: Bente Poder

Opdateret kl. 07:51

NØRLEV: Sommerhusejerne i Nørlev har tænkt sig at klage over stormrådets afgørelse efter stormene Dagmar og Egon i weekenden.

Stormrådet har afvist at sommerhusejerne kan få erstatning efter i sær Egon tog et bid på 15 meter af kysten.

Sommerhusejerne mener, at det er urimeligt, at grundejere i Limfjorden får erstatning, mens de går glip af den.

Hjørring Kommune støtter sommerhusejernes klage.

- Stormrådet har set på en målepind i Hirtshals Havn, da de bestemte, at det ikke var stormflod, selv om stormen tog 10 meter af kysten, siger Christian Hartmann, som er talsmand for sommerhusejerne i grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986.

Formanden for den største grundejerforening, Nørlev Strand, Jens Buje, peger på, at stormen Egon er den værste ”kystæder” nogensinde.

- Man bør komme ud og se ved kysten og vurdere bølgehøjde, bølgeinterval og vindretning, siger Jens Buje.

Han bakkes op af formanden for kommunens teknik- og miljøudvalg, Ole Ørnbøl (S), som tilslutter sig den store skepsis over målemetoderne.

To sommerhuse styrtede i havet og fem fik onsdag på påbud om fjernelse, fordi de hænger ud over kystkanten.

Din mening:

Hvad er din holdning til den generelle problematik:

Gå til relaterede emner

Forsiden