Sort arbejde på Vesterbro
Nu nærmer slutningen sig på det største samlede asfaltarbejde i Aalborg Kommune i nyere tid
AALBORG: Det omfattende asfaltarbejde på Hobrovej og Vesterbro i Aalborg nærmer sig vejs ende.
I weekenden bliver der taget fat på etape otte - nyt slidlag på Vesterbro fra Limfjordsbroen til Prinsensgade.
Det får indflydelse på trafikken.
Lørdag arbejdes der i de to vestlige spor fra nord mod syd og søndag tilsvarende i de to østlige spor.
Omkørsel
For den nordgående trafik bliver der etableret omkørsel ad Prinsensgade/Jyllandsgade/Karolinelundsvej/Nyhavnsgade/Strandvejen og Toldbodgade.
Sydgående trafik afvikles på Vesterbro.
Trods vejarbejdet opretholdes adgangen til alle parkeringspladser i midtbyen. Rådet lyder: følg skiltene.
Lille stykke mangler
Efter weekenden mangler der kun en kortere stykke asfaltering lige omkring broen over jernbanen på Vesterbro - strækningen mellem Kirkegårdsgade og Prinsensgade. Det er dog hverken en forglemmelse, eller fordi kassen er tom.
Det skyldes alene, at arbejdet er udskudt til næste sommer, hvor Aalborg Kommune samtidig skal renovere parkeringskælderen under brorampen.
8 kilometer
I de næste par uger bliver der i øvrigt lagt ny asfalt på indkørslen til Aalborghallens parkeringsplads (1.-3. juli), ligesom der også bliver lagt ny asfalt på parkeringspladsen ved gåsepigen (8. juli-11. juli).
Når arbejdet er overstået er der lagt ny asfalt på en strækningen svarende til cirka 8 kilometer.
Arbejdet er gået så smidigt, at man har haft tid til at pressen en ekstra opgave ind i programmet, så Ny Kærvej nu også skinner blank og sort.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.