Sport

Spalvis: Jeg vil ikke love noget

Topscoreren tager på ferie uden at forholde sig til fremtiden i AaB

Har Lukas Spalvis takket af i AaB?. Foto: Claus Søndberg
Har Lukas Spalvis takket af i AaB?. Foto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 07:28

AALBORG: Han kom ikke på måltavlen i sæsonens sidste kamp, men med 14 scoringer har Lukas Spalvis stadig været efterårets største AaB-profil.

Spørgsmålet er, om topscoreren spillede sine sidste minutter for klubben i mandagens 2-0-sejr over Viborg FF på NORDJYSKE Arena.

- Jeg ved det ikke. Nu tager jeg på ferie, og så sætter vi os sammen i januar og ser på tingene. Jeg vil ikke love noget, siger Lukas Spalvis.

Litaueren vil dog gerne sige, at han tager på ferie som en glad mand.

- Vi har vundet fem kampe i træk og er på andenpladsen. Hvem mere kan man drømme om? Det her resultat havde jeg ikke turde drømme om inden sæsonstarten, siger topscoreren.

Lukas Spalvis har kontrakt med AaB indtil sommeren 2018, men sportsdirektør Allan Gaarde erkender, at det kan blive vanskeligt at holde på angriberen i januar måneds transfervindue.

- Efterspørgslen på vores spillere er stor, så i januar handler det mere om at skulle holde sammen på tingene - end på at skulle ud og købe ind. For Spalvis’ vedkommende afhænger det helt af, om det rigtige bud både for AaB og Spalvis kommer. Det er svært at spå om, siger Allan Gaarde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden