Sparekasse: Strammere praksis ramte os

Da Finanstilsynet i efteråret afsluttede sin inspektion af Sparekassen Hobro, efterlod tilsynet bag sig et krav om, at sparekassen forøgede sine nedskrivninger på svage udlån med 60 millioner kroner, hvilket betyder, at sparekassen sidste år fik et underskud i niveauet 25 millioner kroner. Forløbet er det seneste eksempel på, at Finanstilsynet er blevet mere pessimistisk i vurderingen af værdien af de sikkerheder, som kunderne stiller til sikkerhed for deres lån i danske pengeinstitutter. - Vi har oplevet, at tilsynet over en bred kam i sin praksis ser mere negativt på værdien af sikkerhederne for vores udlån, siger direktør Per Sønderup fra Sparekassen Hobro. Et af de områder, hvor Finanstilsynet generelt har taget de pessimistiske briller på, er ejendomsbranchen. - Ejendomme bliver værdiansat ud fra et forøget krav til forrentning, og det betyder selvfølgelig en lavere værdi, og selv om en ejendom er fuld udlejet, så skal der reserveres et beløb for manglende udlejning, hvilket også peger nedad for værdien, siger han. Men det er ikke kun ejendomme som sikkerheder, der er kommet under kritisk lup fra Finanstilsynets side. Blanko vokser - For alle typer af sikkerheder gælder, at tilsynet ser mere kritisk på værdierne, fortæller Per Sønderup Når værdien af sikkerhederne falder, uden at lånet bliver mindre, så vokser typisk den del af et lån, som kundens sikkerheder ikke dækker, det såkaldte blankoelement. - Når tilsynet nedskriver værdien af vores sikkerheder, så vokser blankoelementet, og dermed øges den risiko, som kan hæftes på vores udlån, siger Per Sønderup. Den mekanisme har haft konsekvenser for værdien af de lån i Sparekassen Hobro, der allerede er blevet nedskrevet på som følge af svaghedstegn, såkaldt objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) - Hovedparten af de ekstra nedskrivninger på 60 millioner kroner, som Finanstilsynet har pålagt os, stammer fra udlån, hvor vi allerede har nedskrevet værdien i forvejen, men hvor tilsynet nu altså anlægger en mere negativ vurdering af vores sikkerheder, siger Per Sønderup. Hos Finanstilsynet vil kommunikationschef Søren Møller Christensen traditionen tro ikke kommentere konkrete inspektioner i danske pengeinstitutter. - Men vi har ikke generelt strammet vores praksis med hensyn til værdiansættelse af sikkerheder, og hvis det opleves sådan, så er det fordi, markedspriserne på sikkerhederne har været faldende i takt med den økonomiske krise, siger han.