Spejderfest med kæmpe loppemarked i Gærum
Gærum-spejderne fester hele weekenden
Opdateret kl. 11:09
GÆRUM: KFUM-Spejderne i Gærum ved Frederikshavn indbyder igen til kæmpe loppemarked, og det sker i weekenden 12. og 13. maj, ved Spejderhytten på Rysholtvej 12.
Der startes lørdag kl. 12.00, og så handles der næsten resten af weekenden.
Lagrene er proppede med lopper - og vi glæder os til at se en masse købelystne gæster, så vi kan få solgt ud af alle de fine ting.
Udover det store loppemarked byder spejderfesten også på udstilling fra Nordsøen Oceanariet, som vil deltage lørdag eftermiddag.
Lørdag aften er der fakkeloptog med spejderne, samt lejrbål med båltale af Villy Pedersen som er gammel Gærum-spejder.
Søndag startes der over middag med optog gennem Gærum by med Sæbygarden i spidsen. Efter ankomst til spejderpladsen er der musikunderholdning ved garden, og alle boder og loppemarked åbner igen.
Søndag eftermiddag har Gærum Lokalhistoriske forening udstilling i selve spejderhytten.
Og hele eftermiddagen er der opvisning, udstilling og formidling fra middelalderen ved "De Nordjyske Lejesvende" - som er en aktiv gruppe der hvert år deltager ved det store middelaldermarked på Voergård Slot.
Spejderne håber på godt vejr, og stort rykind - så der igen i år kan blive et godt overskud til spejderarbejdet i Gærum.
Der opfordres til at folk kommer i god tid før åbning - da der altid er stor trængsel lige ved opstarten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.