Spejderlejr skal begrænse støjen
Brønderslev Kommune stiller krav til udvidelse af spejdercenter, hvor der må larmes mindre
THORUP: Brønderslev Kommune stiller større krav til Thorup Hede Spejdercenter i forbindelse med en udvidelse af centret.
Brønderslev Byråd har besluttet, at beplantningsbæltet udvides fra fem til 10 meter. Det er det dobbelte af det, var lagt op til. Med et bredere beplantningsbælte, kan der skærmes for støj og i mindre grad for støv.
Den jagthytte, der er i dag, må ikke udvides. Den må kun være på 20 kvadratmeter, og må ikke udvides til 50 kvadratmeter, som det var ønsket fra spejdercentrets side.
Begge adgangsveje bibeholdes, og indkørslen til centret fra Thorup Hedevej flyttes mod øst. Naboer har foreslået trafikken flyttet til Lilleskovvej, men denne vej kan ikke klare den store trafik til centret.
Spejdercentret får en henstilling om, at større samlinger - for eksempel fælles lejrbål - holdes på de nuværende arealer, således at den ny mark, der inddrages, primært bruges til parkering samt beboelse og ophold i tilknytning til beboelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.