Ernæring

Spekulation i sult

Hvert syvende menneske sulter - hver dag. Året rundt. Men hvad har det med os her i Danmark at gøre?

Udover at vi gerne vil samle ind - som Folkekirkens Nødhjælp gør i morgen, søndag 4.3. - for at hjælpe mennesker, der sulter, er det nok stadig de færreste, der spekulerer på, at det faktisk er en grundlæggende menneskeret ikke at sulte. Måske tænker vi sådan, fordi vi - for størstedelens vedkommende - allerede har mad nok og tag over hovedet. Men retten til mad - som fastslået i menneskerettighedernes paragraf 25 - er på mange måder en forudsætning for alle de andre rettigheder. Og samtidig en løsning på en række af de problemer, som plager udviklingslandene i dag. Hovedparten af dem, der sulter, bor på landet. Langt ude på landet. Og de lever af et jordstykke, som dårligt kan skaffe mad nok til familien, selv når regnen falder, som den skal. Kan man skabe udvikling på landet, betyder det alt, for det er her, de fattigste bor, og her investeringerne kan gavne ikke blot en enkelt familie, men hele lokalsamfundet. På verdensplan skal vi alle sammen tænke over, hvordan vi producerer og forbruger mad. En del læger her i den rige del af verden vil nok mene, at det ikke er nogen skade til for sundhed og kolesteroltal. På verdensplan breder panikken sig desværre, så i stedet for at indstille sig på at leve behersket og finde ud af, hvordan man kan producere på en bæredygtig måde, har mange rige lande kastet sig over opkøb af jord i de fattige lande. Og her risikerer de at skabe endnu mere sult i lande, hvor der i forvejen var knaphed på mad. Et område på størrelse med Vesteuropa er siden 2001 blevet lejet ud eller solgt til udenlandske og indenlandske investorer. Også danske pensionskasser hævder, at de kan investere i afrikansk landbrugsjord og hente et klækkeligt afkast hjem til pensionsopsparerne, samtidig med at de lover, at netop deres investeringer vil være til gavn for småbønder i omegnen af de store plantager, som de sætter deres penge i. Folkekirkens Nødhjælp må desværre konstatere, at det sjældent ser helt så enkelt ud, set fra den anden side. Ofte er jorden blevet solgt hen over hovedet på dem, der i forvejen brugte den. Mange steder er der f.eks. tale om jord, som bruges af kvægfolk, der driver deres flokke fra sommer- til vintergræsgange. Eller staten har sat sig på den mest frugtbare jord og sælger nu løs af både jord og vand, selv om befolkningen sulter. Korruption og regulær krig mod minoriteter indgår i den meget uheldige handel. Pensionsselskaberne må stille nogle klare garantier for, at deres investeringer ikke er med til at tage de sidste mundfulde ud af munden på de sultende. De bør forpligte sig til grundigt at undersøge, hvordan vores penge forvaltes. Og de bør give en garanti for, at de trækker deres penge ud, hvis det viser sig, at afkastet skaffes på bekostning af verdens fattigste. Kampen mod sult drejer sig ikke kun om at undgå uforudsigelige katastrofer. Vi skal til at lære at tage vores pæne løfter om respekt for menneskerettighederne alvorligt, også når det gælder retten til ikke at dø af sult. FN's rapportør for Retten til Mad, Olivier de Schutter, har stillet forslag om, at lande generelt skal undersøge, hvordan deres handlinger påvirker retten til mad. Det kan f.eks. ske, inden man indgår en eksportaftale eller køber sig til jord i udviklingsland, hvor befolkningen i mange tilfælde ikke har dokumenter, der viser, at de ejer den jord, de dyrker.