Rejser

Varmen venter: Spies sætter ekstra fly ind fra Aalborg

Rejsearrangøren øger sommerkapaciteten fra det nordjyske med 1184 rejser

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 10:25

NORDJYLLAND: Rejsearrangøren Spies øger sit fokus på jyske lufthavne med øget kapacitet og flere afgange. Specielt skrues der op for blusset fra Aalborg Lufthavn.

Tyrkiet er igen et populært rejsemål, og Spies har derfor valgt i den kommende skoleferie at indsætte et ekstrafly fra Aalborg til Antalya.

Dette fly er med til at øge sommerkapaciteten fra det nordjyske med 1184 rejser.

- Ekstraflyet har vi overtaget fra en anden rejseudbyder, som har valgt at skære ned. Det bliver et supplement til vores eksisterende Antalya-fly fra Aalborg, hvor vi allerede har solgt over 60 procent af rejserne. Vores nyhed denne sommer fra Aalborg er Cypern - der er et af de mest fremgangsrige rejsemål lige nu, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Efter en lidt vejrmæssigt barsk vinter, er der også kommet godt gang i salget af vinterrejser. Her udvider Spies sit program fra Aalborg med den kanariske ø Fuerteventura og Egypten.

- Sammenligner vi årets Aalborg-program med sidste sommer, ser vi en stigning i kapaciteten på ca. 20 procent, mens vinterproduktionen vokser med 45 procent.

Om sommeren er de mest populære rejsemål Mallorca og Cypern, mens nordjyderne prioriterer Gran Canaria, Tenerife og Thailand om vinteren, siger Torben Andersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden