Spillersalg skal redde AaB-regnskab
Klubben behøver fem mio. kr. i transferindtægt for at få balance i 2013
AALBORG: AaB nærmer sig økonomisk balance, men også i år er det nødvendigt for klubben at tjene penge på spillersalg.
Det fremgår af mandagens regnskab for 2012, der viser et underskud på 14,4 mio. kr.
- Målsætningen for 2013 er et nulresultat, og det kræver netto transferindtægter i niveauet fem mio. kr., oplyser formanden Finn V. Nielsen.
- Vores mål er et budget, hvor regnskabet balancerer via en midterplacering, samtidig med at vi ikke kalkulerer med transferindtægter, og sådan skulle billedet gerne være fra 2014.
Slankekur til 190 mio.
AaB A/S bestræber sig på at blive en ren fodboldforretning og har i de seneste fire år været gennem en omfattende slankekur, hvor bl.a. bygninger er blevet solgt, ligesom selskabet har kvittet håndbold og ishockey.
Finn V. Nielsen betegner processen som absolut nødvendig - men prisen har været høj.
Det samlede underskud i perioden 2009-2012 løber op i 190 mio. kr., men alle udenomsaktiviteterne er nu væk, bortset fra sportsforretningerne Sport On Top ApS, der i fjor gav AaB et underskud på 2,5 mio. kr.
- Vi ejer nu 25 procent af sportsforretningerne og vil gerne helt ud af dem, men der er tale om det muliges kunst, konstaterer formanden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.