Splejs på kostskole

"Spud Milton - med ørerne i maskinen"

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sydafrikansk teenagekomedie, der har ambitioner i retning af at være en slags moderne opdateret udgave af "Døde poeters klub", men har mere end svært ved at finde sine egne ben. John "Spud" Milton (Troye Sivan) er den allersødeste spinkle teenagedreng, med store troskyldige, blå øjne, og nu han skal på kostskole, og det er han bestemt ikke glad for. Og egentlig forstår du ham godt. For foran venter sovesal med pruttende teenagedrenge, sædklistrede pornoblade og almindelig mobning morgen, middag og aften. Gudskelov er der også den ældre, desillusionerede, alkoholiserede litteraturlærer Edly (John Cleese), der får Spud interesseret i litteraturen og dermed viser ham både en vej og en visdommens kilde at drikke af, når nu du er omgivet af så megen lammende dumhed. Det er en film, som frygtelig gerne vil være frygtelig morsom og frygtelig alvorlig, men som har mere end svært ved at finde sin egen overbevisende tone. Den svinger simpelthen for hurtigt mellem platte teenageroptrin, der får "American Pie" til at ligne et glemt Shakespeare-mesterværk, og inderlige mand til drenge-samtaler mellem litteraturlærer og kostskoleelev om kvinden i sin således og verdenslitteraturen i sin særdeleshed. Faktisk virker det mest som om, at John Cleese er indkaldt og castet til lærerrollen som en slags publikumstrækplaster. Cleese svinger da også mellem at spille en slags ironisk Monty Python-rolle tilføjet enkelte "ældre-mentor-vejleder-ung-knøs"- scener. De sidste hører ikke til filmens ringeste, og det er også dejligt, når Troye Sivan ind i mellem får lov til at synge lidt, for der er faktisk en flot stemme gemt i den kejtede drengekrop. Men hele pubertetskærlighedshalløjet - om han skal falde for Amanda eller Christine - virker sært uvedkommende. Også fordi Troye Sivan ikke har fået det store at gøre med på repliksiden, men meget af tiden er overladt til rollen som den altvidende historiefortæller. Det skaber en unødvendig distance, en slags holden sig selv ud i strakt arm, så skønt filmen har sine få - for få - øjeblikke, er her mest tale om sød, uforpligtende underholdning. Lidt som at suge på kunstige sødetabletter. Det er sødt et øjeblik, og så er det væk. Uden eftersmag. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk "Spud Milton - med ørerne i maskinen" Sydafrika, 2010. Instr.: Donovan Marsh En time, 52 min. Till. o. 11 år. Danmarkspremiere, Biffen, Nordkraft.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden