EMNER

Splittelse truer Taars-Ugilt IF

Idrætsforeningen kan ikke finde en hovedformand - ekstraordinær generalforsamling torsdag.

Gitte Lilholt fra TUI har fået en idrætspris fra NORDJYSKE, men klubben kan tilsyneladende ikke få nogen til at blive formand. Arkivfoto: Hans Ravn
Gitte Lilholt fra TUI har fået en idrætspris fra NORDJYSKE, men klubben kan tilsyneladende ikke få nogen til at blive formand. Arkivfoto: Hans Ravn

Taars-Ugilt Idrætsforening har store problemer med at finde en formand. Ved generalforsamlingen 8. marts lykkedes det ikke at finde en formand, og derfor indkaldes der nu til ekstraordinær generalforsamling torsdag 12. april. - Hvis ikke vi finder en formand, bliver vi nødt til at stille spørgsmålstegn ved, om foreningen skal køre videre eller deles op i afdelingerne, siger fungerende formand Hjalmar Hansen. Samme problem sidste år Hjalmar Hansen påtog sig sammen med en kollega rollen som fungerende formand, da man heller ikke sidste år fandt en formand. Der mangler simpelthen interesserede. - Jeg tror det handler om, at folk er bange for at engagere sig for meget, siger Hjalmar Hansen. Taars-Ugilt IF er ellers en velfungerende forening med en sund økonomi, og et stort projekt i form af udvidelse af Taars-hallen venter måske forude. Det er derfor med spænding, at der bliver set frem mod generalforsamlingen torsdag. Foreningen er afhængig af, at der findes en ny formand, og alle ansøgninger er velkomne. - Vi kan ikke tillade os at være kræsne, men man skal selvfølgelig også kunne varetage foreningens interesser, siger Hjalmar Hansen. Taars-Ugilt IF har 934 medlemmer og er en af kommunes største idrætsforeninger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden