"Spørge Jørgen" som børnedrama
"Nu skal jeg fortælle dig om Jørgen! Jørgen var en temmelig artig dreng, men han plaged’ alle med sin spørgen, fra han vågned’ til han gik i seng."
Mange kender utvivlsomt Kamma Laurents historie om Spørge Jørgen, der er ved at drive sine omgivelser til kanten af desperation med sin evindelige spørgelyst.
Torsdag 23. februar og fredag 24. februar er der på to biblioteker i Mariagerfjord mulighed for at opleve historien om Spørge Jørgen i en nutidig drama-version, opført af Team Teatret fra Herning.
I "Spørge Jørgen" anno 2017 bliver Jørgens nysgerrighed og spørgelyst i højere grad set som noget positivt, og forestillingen rejser samtidig selv en række spørgsmål: Er det for eksempel dem, der er ældst, der også er de klogeste? Og hvad vil det egentlig sige at være artig?
Forestillingen henvender sig i første række til børn mellem tre og otte år og spiller torsdag på Hobro Bibliotek og fredag på Hadsund Bibliotek.
Billetter - til både børn og voksne - kan enten købes på biblioteket eller via hjemmesiden www.himmerlandsbilletten.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.