Sponsorløb gav rekordresultat
Friskoleelever i Aalestrup løb solen sort
AARESTRUP: I sig selv er der ikke noget nyt i, at Gregers Krabbe Friskolen i Aarestrup markerer efterårets komme med afholdelsen af et sponsorløb.
Det har efterhånden været en fast tradition på skolen gennem en årrække, men resultatet af årets løb - det var lidt ud over det sædvanlige.
I alt 80 personer stillede til start - enten på cykel eller med løbeskoene skruet rigtig godt på - og da de var færdige, var der i alt indsamlet hele 55.655 kroner med velvillige sponsorers hjælp.
Det er ny rekord på friskolen i Aarestrup, og skoleleder Lars Overgaard lægger ikke skjul på, at han er imponeret.
- Det er helt imponerende, så stor en ihærdighed vores elever har vist, når de har været på sponsorjagt, og nu skal vi så bare ud at realisere nogle af de mange ting, som eleverne via elevrådet har ytret ønske om, siger han.
Oven på det flotte resultat af sponsorløbet var det med god samvittighed, børn og voksne efterfølgende kunne gå til sensommerfest på friskolen.
Maden var leveret af det lokale forsamlingshus i Aarestrup - og 5., 6. og 7. klasses forældre havde til lejligheden fremtryllet et gigantisk kagebord.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.