Sporene skræmmer ikke
Fritids- og kulturudvalget i Mariagerfjord kommune ser meget gerne et fortsat samarbejde med idrætsorganisationen
1,8 mio. kr. ud af kommunekassen for at dække underskuddet på sommerens DGI-festival i Hobro, har ikke taget pippet fra politikerne i fritids- og kulturudvalget i Mariagerfjord Kommune. Tværtom er der positiv stemning for at gøre kommunen til fast samarbejdspartner med den store idrætsorganisation i forbindelse med events, der kan kombinere begreber som idræt, fællesskab, aktivitet og folkelighed. - Der blev jo brugt mange energier på at få DGI-festivalen op at stå, og de mange erfaringer er værd at bygge videre på, siger formand for fritids- og kulturudvalget, Jørgen Pontoppidan, Hvornum. DGI Festival, Da regnskabet med det dundrende underskud i sidste måned blev forelagt byrådet, var der kun få negative kommentarer, og med det in mente var det for fritids- og kulturudvalget en relativ nem øvelse at se positivt på et uspil fra DGI om et fortsat samarbejde, da denne sag blev behandlet på årets første udvalgsmøde. - For det første lægger DGI op til, at vi bliver eneste sted i Nordjylland, hvor man placerer den slags stævner, og for det andet taler vi i en eventuel fortsættelse om en maksimal økonomisk ramme på et sted mellem 200.000 og 500.000 kr. I økonomisk henseende er der altså ikke lagt op til en gentagelse af sidste års festival, understreger Jørgen Pontoppidan. DGI forestiller sig, at næste stævne kan løbe af stabelen i 2013, og at der samtidig udarbejdes en langsigtet plan for stævnet som tilbagevendende begivenhed.