Fodbold

74-årige Roy Hodgson afbryder pensionen for job i Watford

Roy Hodgson lagde trænerkarrieren bag sig, da han stoppede i Crystal Palace i sommer, men nu er han tilbage.

Soccer Crystal Palace Hodgson Out
Soccer Crystal Palace Hodgson Out Peter Powell/Ritzau Scanpix

Han var egentlig gået på pension, men Roy Hodgson er alligevel ikke færdig med at arbejde som fodboldtræner.

Den 74-årige englænder er således blevet ansat som manager i Premier League-klubben Watford, som mandag fyrede Claudio Ranieri.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Roy Hodgson stoppede i sommer som manager i Crystal Palace efter næsten fire år, og ved den lejlighed fortalte han, at han var færdig med at være fodboldtræner.

Men nu er han altså igen på lønningslisten i en fodboldklub.

Roy Hodgson har en fortid som eksempelvis landstræner for England, manager i Liverpool og cheftræner i FC København, hvor han var fra 2000 til 2001.

I Watford får han sin sag for.

Klubben har ikke vundet i Premier League i otte kampe og ligger næstsidst i tabellen.

Hans forgænger, Claudio Ranieri, fik ikke lang snor. Han var således blot ansat i tre en halv måned og nåede 14 kampe i spidsen for klubben.

Før det nåede Xisco Munoz ikke at runde årsdagen for sin ansættelse i klubben, inden han blev sparket ud.

Watford skal i kamp igen 5. februar. Her skal klubben på besøg hos Burnley.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden