AaB-ærgrelse: Fremgang burde have givet en sejr over Viborg
Superligamandskabet måttes nøjes med 2-2 mod oprykkerne i lørdagens testkamp, der blev livestreamet her på siden
Opdateret 05. juli 2021 kl. 13:55
FODBOLD: Der var fremgang at spore, da AaB's superligamandskab lørdag spillede testkamp på hjemmebane mod nyoprykkerne fra Viborg FF.
Efter 0-1-nederlaget forleden mod Hobro, fik Martí Cifuentes' udvalgte 2-2 mod Viborg FF - efter en målløs første halvleg. AaB kom foran ved Tim Prica på et straffespark begået mod Rufo, men siden udlignede den tidligere AaB-spiller Sebastian Grønning til 1-1.
Se billeder fra kampen nederst i artiklen
Sidstnævnte Viborg-angriber var dog efterfølgende flink og gik med tilbage på et hjørnespark, hvor han endte med at score selvmål og igen bringe AaB i front.
Viborg slog dog til fem minutter før tid ved Sofus Berger på en omstilling, så det endte 2-2.
Gense målene og kampen her:
- Jeg synes, at det er ærgerligt, de fik scoret til sidst, så vi ikke fik en sejr. For jeg synes, at vi havde bolden meget i anden halvleg og spillede ganske fint, siger Kasper Kusk.
Han fortæller, at der inden kampen var fokus på aalborgensernes indstilling til de 90 træningsminutter.
- Der var meget mere intensitet over hele linjen, og jeg synes, vi leverede, det man kunne forvente rent spillemæssigt. Vi ville selvfølgelig gerne have været lidt farligere og skarpere, men det kommer forhåbentligt i løbet af de næste par testkampe, siger Kasper Kusk.
AaB spiller næste gang testkamp på onsdag 30. juni mod Esbjerg fB. Det opgør kan livestreames fra klokken 14.00 her på nordjyske.dk
Hold dig opdateret om AaB - Tilmeld dig vores nyhedsbrev om AaB lige her
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.