AaB-anfører er blåstemplet til startplads
Cheftræner i AaB, Lars Friis, har fået et nyt kort på hånden til superligaholdets startopstilling. Anfører Lucas Andersen er nemlig klarmeldt til at kunne starte inde
Opdateret kl. 20:51
FODBOLD: Efter knap et års pause grundet en korsbåndsskade havde Lucas Andersen sit store comeback den 8. april, hvor han blev skiftet ind i superligaopgøret mellem AaB og Randers FC.
Siden fik AaB-anføreren yderligere minutter i Brøndby torsdag, og klubben er nu klar til at give kreatøren endnu flere minutter. Det fortæller cheftræner Lars Friis inden mandagens kamp mod FC Midtjylland.
- Det går godt med Lucas, og han er klar til at starte inde. Han kan godt være på holdkortet, slår træneren fast.
- Han er klar til at starte inde, hvis det er det, vi vil, og han har fået grønt lys til at spille rigtig meget af kampen. Det giver os den mulighed, og han kan åbne for nogle andre ting for os. Det er gået som ventet med ham, og han har været fysisk godt med i lang tid efterhånden.
En type som Lucas Andersen kan også blive vigtig i en kamp som den kommende mod FC Midtjylland.
- Det er en kamp, der bliver afgjort på individuelle færdigheder. Vi skal bringe vores individuelle færdigheder i spil, og vi ved, at vi skal møde et hold fyldt med individuelle færdigheder, som er på et højt, højt niveau, siger Lars Friis.
- Følgende spillere er udtaget til AaB's kamp mod FC Midtjylland:
- Jacob Rinne, Kristoffer Pallesen, Jakob Ahlmann, Mathias Ross, Daniel Granli, Iver Fossum, Milan Makaric, Lucas Andersen, Malthe Højholt, Anders Hagelskjær, Kasper Kusk, Louka Prip, Anosike Ementa, Rasmus Thelander, Casper Gedsted, Oliver Ross, Kasper Høgh og Theo Sander
- Gudmundur Thórarinsson, Rufo, Pedro Ferreira og Magnus Christensen er fortsat skadesramte
- Kampen spilles på MCH Arena mandag klokken 18
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.