AaB må efterhånden betegnes som et hold i krise. 

Heller ikke i tredje kamp i foråret lykkes det Steffen Højers tropper at få en sejr eller bare at score. 

AaB tabte nemlig 0-1 i lokalslaget mod Hobro. Det kunne, der ikke indvendes noget imod. Hjemmeholdet var set over 90 minutter bedst på DS Arena. 

Søren Andreasen blev matchvinder med et brag af et skud i starten af anden halvleg. 

Nordjyske havde inden kampen sat fokus på tre ting, som kunne blive afgørende for kampens udfald. 

Hobro vandt både kamp og krig

Slaget om midtbanen blev klart og meget entydigt vundet af Hobro, der efter en lidt usikker start tiltvang sig initiativet efter cirka 20 minutters spil. 

Det var meget tydeligt, at evnen til at trykke på mod et tøvende AaB-hold gjorde det gunstigt for Hobro. 

Hobro havde en klar plan om at angribe AaB's venstre forsvarsside, og det lykkedes man i den grad med. I flere tilfælde blev rummet omkring Elison Makolli og Noel Arnorsson overbefolket af Hobro-spillere, der smart spillede sig frem til halv- eller helt store chancer. 

Her var folk som Klitten-brødrene og Zander Hyltoft vigtige for at skabe et klart overtag i spillet. 

Personlige fejl

Begge hold har kæmpet en del med personlige fejl i forsvarskæderne i de foregående kampe, men faktisk var lørdagens kamp kendetegnet ved få store personlige fejl og stort set ingen fra Hobro, hvilket dels skyldes flere gode præstationer fra Hobro-spillere, men også på baggrund af en til tider tandløs AaB-offensiv. 

AaB-offensiv kæmper

Det er en god tommelfingerregel, at et tremands-angreb skal undgå, at det bliver en angriber og to kantspillere med stationært udgangspunkt på hver sin sidelinje, hvis man skal arbejde bedst muligt sammen. Det var for ofte netop sådan, at AaB's tre forreste kom til at placere sig. Dermed var det svært at hjælpe sidemanden, når han havde bolden. 

Her kan man konstatere, at AaB-offensiven slet ikke hænger sammen. Der er slet ikke samme mængde løb foran eller på siden af en boldholder. Helenius var heller ikke dygtig nok til at fasthold alle bolde, der blev spillet op på ham, men positioneringen var også en udfordring, for han havde i flere situationer langt til nærmeste medspiller. 

Herunder kan læse vores liveblog fra kampen. 

Tre taktiske nedslagspunkter til lørdagens kamp

• Midtbanekrigen. Det bliver afgørende for lørdagens kampbillede i Hobro, hvilken midtbanebesætning, der kan tilspille sig initiativet. Hobro vil i sin 3-4-3 sikkert forsøge at overloade det centrale område, så man kan skabe et overtal. Hobro er ofte dygtige til at finde bagrum eller mellemrum efter at have spillet bolden bredt. Her skal AaB være i stand til at lukke de kanaler, så man tvinger Hobro ud i duelbolde. AaB skal for sin del være langt bedre til at aktivere det centrale område, som man slet ikke formåede at få sat i scene mod Aarhus Fremad. Her skal man have afklaret, hvor stor risiko man tør tage i forsøget på at holde bolden centralt i banen i midtbane-ledet. Kort sagt skal man finde en måde at få folk som Marcus Bonde og Markus Kaasa meget mere på bolden. Det hold, der kan kontrollere midtbanen, får mulighed for at trykke modstanderen. 
• Bagrum og personlige fejl. Personlige fejl er ikke som sådan et taktisk element, men det er en fælles udfordring for begge hold. De personlige fejl har været for mange og afgørende i de to første runder for begge mandskaber. Særligt indgrebene i eget felt har været af meget svingende karakter. I de personlige fejl ligger også en evne til at beskytte sit eget bagrum. Her har man nemlig begået fejl hos begge forsvarskæder. AaB har ikke været ret dygtige til at spille dybt, så umiddelbart ligner det mest en udfordring i AaB-forsvaret at få lukket bagrummet ned i lørdagens kamp.
• Hvem skal samle Helenius op? Nicklas Helenius starter inde eller kommer ind fra bænken. Lige meget hvad skal Hobro finde en måde at samle den store angriber op på, når han dropper ned i banen og er dygtig til at binde AaB-spillet sammen for så at komme sent ind i boksen. Her skal Hobro være bedre til at samle ham op og få sat en markering på ham, end både Aarhus Fremad og Hillerød var.