AaB

AaB får bøde på 55.000 kroner

I fastsættelsen af bøden på 55.000 kroner er der blandt andet lagt vægt på, at det er AaB's ellevte indberetning indenfor de seneste tolv måneder

Hobro IK og AaB mødtes fredag 12. april på DS Arena i Hobro
Hobro IK og AaB mødtes fredag 12. april på DS Arena i Hobro Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret kl. 15:05

AaB tildeles en bøde på 55.000 kroner. 

Det fremgår af en kendelse, som Fodboldens Disciplinærinstans har afsagt tidligere i dag.

Bøden tildeles efter slaget mellem AaB og deres nordjyske rivaler Hobro IK i Nordicbet Ligaens oprykningsspil, som fandt sted på DS Arena i Hobro 12. april 2024.

Kampens dommer har i forbindelse med fodboldkampen, som endte med en sejr på 2-1 til Hobro IK, indberettet i alt 27 afbrændte romerlys og to fontæner i AaB's tilskuerafsnit.

I kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans påpeges det, at instansen har nul-tolerance overfor brug af pyroteknik på stadion.

Der skrives desuden, at AaB har et såkaldt objektivt ansvar for, at der under samme kamp var en tilskuer, som løb ind på fodboldbanen i forbindelse med en scoring, og som altså vurderes til at have tilhørsforhold til AaB. 

Ikke første gang

I bestemmelsen af bøden på 55.000 kroner er der lagt vægt på, at der er affyret pyroteknik af særlig farlig karakter, og at der samtidigt er tale om AaB's 11. indberetning, der sanktioneres, indenfor de seneste tolv måneder.

Fodboldens Disciplinærinstans behandler sager, hvor der er tale om en mulig overtrædelse af de fodboldmæssige regler udstedt af enten DBU, Divisionsforeningen eller FIFA. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

AaB

Her får du den bedste dækning af AaB. Nyheder, portrætter og skarpe analyser, der går helt tæt på klubben, spillerne, talentmiljøet og forretningen bag

Forsiden