Bekræftet: AaB-flop får ophævet lejeaftale
Aleksandar Trajkovski var ikke til træning søndag, og der forhandles ifølge Nordjyskes oplysninger om en afbrydelse af lejeopholdet
Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:15
Opdateret mandag kl. 09
FODBOLD: Aleksandar Trajkovski har været en stor skuffelse i AaB, siden han i sommer blev lejet i spanske RCD Mallorca, og den nordmakedonske offensivspiller har nu spillet sin sidste kamp for den nordjyske superligaklub.
Det bekræfter sportschef i AaB Inge André Olsebn i en kortfattet pressemeddelelse.
Ved slutningen af det seneste transfervindue blev den nordmakedonske landsholdsspiller Aleksandar Trajkovski lejet fra den spanske La Liga-klub RCD Mallorca.
- Aleksandar Trajkovski er en spiller med et imponerende CV, men desværre blev opholdet i AaB aldrig, hvad vi eller Aleksandar havde håbet på, og derfor er begge parter enige om at afbryde samarbejdet før tid, siger AaB’s sportschef Inge André Olsen.
Lejeaftalen med 29-årige Trajkovski løb oprindeligt sæsonen ud, men nu er den aftale ophævet et halvt år før tid. Aleksandar Trajkovski var da heller ikke til stede, da AaB søndag eftermiddag trænede i Gistrup.
Offensivspilleren fik ikke spilletid i AaB's sidste tre kampe i efteråret og har derfor været på jagt efter mere spilletid for at beholde sin plads på det nordmakedonske landshold, der til marts skal forsøge at spille sig til VM.
29-årige Aleksandar Trajkovski opnåede ni officielle kampe for AaB, og han rykker nu videre til Saudi Arabien. Her har klubben Al-Fayha FC sikret sig nordmakedoneren på et lejeaftale, der gælder til sommeren 2023.