Sport

AaB forhandler om salg af viceanfører

Viceanfører Melker Widell kan være på vej til en klub i udlandet, meddeler AaB.

Melker Widell har været en profil på AaB's midtbane siden ankomsten i sommeren 2023. (Arkivfoto).
Melker Widell har været en profil på AaB's midtbane siden ankomsten i sommeren 2023. (Arkivfoto). Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB må muligvis undvære viceanfører Melker Widell i foråret.

Midtbanespilleren er således eftertragtet, og en klub fra udlandet har lagt et konkret bud. Det skriver AaB i en børsmeddelelse.

- I den forbindelse har AaB valgt at indlede realitetsforhandlinger om en mulig transfer. Der er ikke sikkerhed for, at en aftale vil blive indgået, skriver superligaklubben.

Svenske Widell kom til AaB fra hjemlandets Landskrona i sommeren 2023, og indtil videre er det blevet til 51 kampe og 11 scoringer.

AaB meddeler ikke, hvad buddet fra den unavngivne klub lyder på.

Klubben oplyser dog, at et eventuelt salg vil påvirke forventningerne til 2025 økonomisk.

Lige nu lyder forventningen på et minus i omegnen af 15-25 millioner kroner. Et salg vil ændre det til et minus på cirka 0-10 millioner kroner.

I den forventning har man inkluderet investeringer i truppen, akademiet og kommercielle aktiviteter.

AaB ligger aktuelt nummer ni i Superligaen med syv point ned til nedrykningsstregen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden