AaB

AaB forlænger med midtbanetalent

Marcus Bonde følger Valdemar Møller, Bertram Skovgaard, Bertil Grønkjær og Christian Tcacenco op i AaB's førsteholdstrup

Marcus Bonde får trøje nummer 26 efter sin kontraktforlængelse.
Marcus Bonde får trøje nummer 26 efter sin kontraktforlængelse. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Marcus Bonde er nu et fuldgyldigt medlem af AaB's førsteholdstrup.

Den 18-årige midtbanespiller har forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2028 og bliver i samme omgang rykket op i førsteholdstruppen.

Det fortæller AaB torsdag i en pressemeddelelse.

- Det glæder os, hver gang vi kan føre en af vores akademispillere op i førsteholdstruppen, fordi de har gjort sig fortjent til det. Det har Marcus Bonde både med sine præstationer i foråret og ikke mindst i sommerens opstart, hvor han har vist, at han er klar til at blive førsteholdsspiller. Det er også en stor cadeau til trænere og stab på AaB Akademiet, som udfører et fremragende talentudviklingsarbejde.

- Marcus er en spilintelligent midtbanespiller, der er håndterer bolden sikkert og roligt under pres, og med en dygtig pasningsfod formår han at holde et godt flow i spillet. Derudover er han også en god presspiller, som formår at binde holdet sammen. Særligt i seneste sæson har han fået opbygget en stærk motor, og vi ser frem til, at han skal fortsætte sin udvikling i AaB, siger administrerende direktør Michael Tuxen Boll.

Marcus Bonde fik sin førsteholdsdebut for AaB i næstsidste spillerunde i sidste sæsons Superliga.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden